Skandinavisk Fokuserings Institut
for personlig indsigt
Danmark - Finland - Norge - Sverige
LIGE NU:
NYE ARTIKLER om dit helbred:
"Barfods Revolutionen og Kvante-Energi-Medicin, det nye paradigme, der viser vigtigheden af forbindelse til jorden og den frie elektroner, for at din krop kan danne verdens bedste antioxidanter". Se her
LIGE NU
KURSER OG SEMINARER:
Med Drømmenes magi, Interaktiv Fokusering: Træning af kroppens bevidsthed, din intution & empatisk lytning til dig selv & andre. Med masser af kreative processer, fordybelse og selvudvikling.
D. 26. - 30. Maj 2010Se her .....
Aktuelle Kurser:
Fantastisk forsommer-tilbud lige
midt i den Bornholmske natur.
Vi tilbyder Grundkursus i
Fokuserings-metoden, som
kan tages alene eller som kan
tages som de 2 første moduler
af en længerevarig uddannelse.
Starter d. 4. Juni 2010
Se her .....
Ny uddannelse.....
Bliv FokuseringsCoach
Også en efteruddannelse
til Coaches m.fl.
Se her .....
Silent Retreat og Meditation.
3 1/2 døgns samvær og fordybelse.
Se her .....
Fokuserings, delfiner, hvaler
& sejlture.
Rejse La Gomera bliver arrangeret
til marts 2011.
Priser vil indsættes snart.
Se her .....
Til Erhvervslivet:
Stress-håndtering - om kurser,
seminarer og foredrag.
Links til Samarbejdspartnere:
Konference- og kursustilbud.
www.hotel-skovly.dk
www.rutskerferie.dk
www.siemsens.dk
www.detgamlehotel.homepage.dk
www.knno.dk
www.wellenreiterreisen.de
- Tel/fax: +45 5649 8340
- E-mail: info@focusing.dk
- Website: www.focusing.dk
Det Indre
Kompas:
I arbejdsdagenes stress og jag er
bevidstheden opslugt af tankestrømmen - vi planlægger næste handling, er
optagede af de forhåndenværende opgaver, plages af ting vi ikke har fået gjort og
af hvad ellers den indre kritiker kan punke os med. Det kræver mental pause at
blive følsom overfor stemningernes "underjordiske mumlen" - et øjeblik vi
sjældent under os selv. Følelserne er altid hos os, men vi er alt for sjældent
hos dem. I stedet bliver vi typisk først rigtigt opmærksomme på følelserne, når
de vælder op og koger over eller tager overhånd og begynder at styre både vore
tanker og handlinger. Men var vi opmærksomme på dem - turde vi være det - kunne vi have
kontakt til vore kroppe og glemme hovedets kontrol og logik for en stund, ville
vi kunne registrere dem på et mere subtilt niveau, længe før de bryder kraftigt
frem. Og lærte vi hvordan vi kunne være sammen med/nærværende OG EMPATISK tilstede med dem, ville vi
være i stand til at kunne håndtere dem og lytte til deres intelligente sprog.
Det moderne livs tempo og rytme giver os for lidt tid til at fordøje, overveje
og reagere. Kroppen er gearet til en langsommere rytme. Vi har brug for lidt
tid til at kigge indad; men vi får det det bare ikke - eller vi tager ikke den tid
der behøves dertil. Følelser har deres egen dagsorden og tidsramme, og vores
forjagede liv giver dem ikke rum, ikke tid til at få vejret - og derfor går de
under jorden. Hele dette mentale pres fortrænger den dæmpede, indre stemme der
udgør det overbevisningens indre kompas vi skal bruge til at lægge kursen gennem
livet. Mennesker som ikke er i kontakt med deres følelser og den intelligens
som heri findes, har et stort handikap; de er på en måde emotionelle
analfabeter, uvidende om et område af virkeligheden, som er afgørende for
at få succes heri livet som helhed og især på arbejdspladsen. Hos nogle tager
den følelsesmæssige "tonedøvhed" form af manglende opmærksomhed på de
signaler kroppen forsøger at sende, og på at kunne være nærværende og lyttende
i forhold til andre mennesker.
Kroppen kan sende signaler som du kommer til at overhøre f.eks: kronisk
hovedpine, lændesmerter, hjertebanken, angstanfald, panikangreb, og åndenød. I
den anden ende af spektret finder du de psykiatriske sygdomme og depressioner,
som f.eks. alexithymi, den psykiatriske betegnelse for personer med uklar
indsigt i egen følelser. For sådanne mennesker er den ydre verden klarere og
mere detaljeret end deres eget indre univers. Disse mennesker uvisker skellet
mellem følelserne, om de er positive eller ubehagelige, og de har begrænset
følelsesmæssig spændvidde med særlig mangel på positive stemninger som
lykkefølelser. For dem er nuancerne i følelsesmæssig intelligens vanskelige at
få fat på, og de er derfor ude af stand til at bruge den indre fornemmelse til at
lede deres tanker og handlinger.
Selvindsigt kan opdyrkes og trænes. I dag taler erhvervslivet om at bruge
selvindsigt, følelsesmæssig intelligens og sin intuition i beslutningsprocesser
og da der netop i industrier og i erhvervslivet, ofte kan være svært at få tid nok til at tænke - gælder det om at gøre sit hjemmearbejde og dernæst
gælder det der om, at bruge intuitionen uden at lade tankerne komme i vejen. Opgaven
vil være at skabe rum inde i sig selv - i sit indre univers - for de intuitive
fornemmelser.
Det drejer sig om at kunne lære at skabe dette indre empatiske rum, om at kunne komme i kontakt med både følelsernes indre
dybe, stille stemme og deres intelligens - tage sig tid og ro til "at
gøre ingenting" - til bare at være sammen med og til at tillade
dem at være der hvor de er.....til at høre om og på dét
de vil sige, set fra deres synspunkt/oplevelse/standpunkt....
Indfaldsvinklen hertil kan være både forskellige meditations-teknikker, Zazen, DO-IN, Tibetansk Kum Nye,Mindfulness, Vipassana/Insight meditationer eller Fokusering- hør hvad din krop fortæller dig - metodens
geniale indre såvel som ydre påvirkning. At gøre
ingenting på en produktiv måde betyder ikke kun at lade være med at arbejde,
men også, at undlade tidsspilde,
såsom at se fjernsyn eller endnu værre - gøre noget andet mens man ser
fjernsyn. I stedet gælder det om i situationen at tilsidesætte al anden
mål-orienteret aktivitet og foretage sig noget, som åbner sindet for en dybere,
mere stilfærdig og "Whole-itisk" kontakt med følelserne og sin egen indre
følsomhed....og her er det jeg varmt kan anbefale Fokusering-metoden (eller andet som jeg tilbyder herpå min hjemmeside af træning og undervisning.)
At lære at leve efter dit indre kompas: Det bedste ville være hvis du besluttede dig, at træne så og så mange timer om ugen, netop for at opøve evnen til
at kunne være i et indre rum "ikke at skulle gøre noget". Denne tilstand af tilladen, afspændthed, indre ro, Mindfulness, nærvær og tilstedeværen med sig
selv og andre, vil du kunne opnå ved f.eks. at lære nogle Fokuserings- teknikker og
dagligt eller ugentligt sætte tid af til at bruge dem - både i de små ting -
men også i de store ved beslutningstagning, til at tage valg, ved problem- og konfliktløsning og i din daglige kommunikation (træne den) med partner, børn, venner og kollegaer.
Skandinavisk Fokuserings Institut og Robin Retreats tilbyder
udover Grundkurser i metoden: "Fokusering - Hør hvad din krop fortæller
dig" mange andre Workshops og seminarer, som kan træne din
intuition, at være nærværende, samt i at opøve og lære dig, hvordan du kan bruge i Fokuserings-metodens mange forskellige brugbare værktøjer.
Med venligste hilsner Birte Robins.